Selvom det ikke er alle hunde, der er glade for vand, har langt de fleste godt af at svømme.
Dette skyldes især, at hundesvømning er en skånsom og muskelopbyggende træningsform, der egner sig godt til forebyggelse af skader såvel som til genoptræning efter skader. Ved hundesvømning træner hunden sine muskler i sine naturlige bevægelsesmønstre, fordi hunden bevæger sig på samme måde under vand som på land.
Under vand bruger hunden også mange flere muskler end på land – og det er med til at gøre hundesvømning til særdeles effektiv træning. ½ times svømmetræning svarer til ca. 2 timers løbetræning. Svømningen er også mere effektiv end f.eks. water-walker (løbebånd under vand).
En svømmelektion vil være af 45 min varighed fordelt på 3 aktiviteter:
1. skylning af hund = 5 min
2. svømning – op til 30 min
3. vask, tørring & rengøring – 10 min
Hvis svømning er en ny aktivitet for din hund, skal du starte med 10-15 min svømning pr gang.