Svømmehal


Bassinet er 10 m langt – 2 m bredt og vanddybden ca. 1,30 m – stort nok til at alle hunderacer kan være med. – Vandet vil være opvarmet til 20-21 grader, der vil være indrettet vaskeplads og føntørrer, så hunden kan skylles inden svømning og vaskes efterfølgende.

Jeg lægger op til at Svømmehallen er med selvbetjening, og at der ved bestilling & betaling af en tid tilsendes en email med kode til døren.

Der er svømmeveste i forskellige størrelser til fri afbenyttelse i svømmehallen og jeg tilbyder instruktørhjælp tirsdag & onsdag efter kl. 17.00, for dem, der gerne vil vejledes lidt de første par gange. Det er gratis og du kan ringe for aftale!

Om hundesvømning

Selvom det ikke er alle hunde, der er glade for vand, har langt de fleste godt af at svømme.

Dette skyldes især, at hundesvømning er en skånsom og muskelopbyggende træningsform, der egner sig godt til forebyggelse af skader såvel som til genoptræning efter skader. Ved hundesvømning træner hunden sine muskler i sine naturlige bevægelsesmønstre, fordi hunden bevæger sig på samme måde under vand som på land.

Under vand bruger hunden også mange flere muskler end på land – og det er med til at gøre hundesvømning til særdeles effektiv træning. ½ times svømmetræning svarer til ca. 2 timers løbetræning. Svømningen er også mere effektiv end f.eks. water-walker (løbebånd under vand).

En svømmelektion vil være af 45 min varighed fordelt på 3 aktiviteter:
1. skylning af hund = 5 min
2. svømning – op til 30 min
3. vask, tørring & rengøring – 10 min

Hvis svømning er en ny aktivitet for din hund, skal du starte med 10-15 min svømning pr gang.

Ordensregler

  • Brug af alle faciliteterne er på eget ansvar.
  • Området i og omkring hallen er video overvåget.
    Uhensigtsmæssig opførsel og/eller hårdhændet behandling af din hund vil medføre bortvisning og udelukkelse for brug af faciliteterne fremover!
  • Overhold ALTID tiden – også selvom der ikke lige står nogen og venter udenfor!
  • Gå ikke ind i svømmehallen, heller ikke uden hund, før den forgående hund har forladt området.
  • Der må IKKE løbes inde i hallen, da gulvet kan være glat. Det gælder både hunde & mennesker!
  • Mad & Drikke er IKKE tilladt i svømmehallen – Vi henviser til kaffestuen, der er adgang til direkte inde fra svømmehallen.
  • INGEN godbidder i vandet !
  • Hvis hunden har et uheld i vandet, er det VIGTIGT, at Pote Paradiset får besked, da der så skal ekstra rensning til FØR det er SIKKERT at svømme for andre hunde.
  • Hunden skal ALTID føres i snor når den håndteres udenfor bassinet. Gælder også udenfor svømmehallen!
  • Afføring skal samles op – og de opstillede skraldespande skal benyttes.
  • Det forventes at man rydder op efter sig selv. Dvs.:
    • at man lægger ting på plads
    • skraber snavs/vand væk fra gulvet i hele svømmehallen
    • ristene renses og overskydende hår mm smides i skraldespanden
    • overfladen i vandet renses med si/net.
    • giver Pote Paradiset besked, hvis noget mangler eller er gået i stykker, og er hallen ikke rengjort når I ankommer, vil vi selvfølgelig også gerne vide det!

Inden svømning

  • Loppe og flået middel der dryppes i nakken, må ikke være givet under 48 timer før bassinet benyttes.
  • Tæver i løbetid, hunde med sår og hunde med en smitsom sygdom må ikke benytte faciliteterne inde og ude, det samme gælder hunde med hjerte og vejrtrækningsproblemer.
  • Hunden skal skylles grundigt for snavs/sand før svømning.
  • Tal med din dyrlæge, om svømning er den rette motion, hvis hunden har en skade.

Det anbefales…

  • At hunden luftes efter ca. 15 minutter de første gange den svømmer, husk skylning på ny.
  • At der medbringes legetøj, som kan flyde.
  • At man i begyndelsen tager det roligt og ikke tvinger hunden til at være i vandet hele tiden, men at man træner hunden langsomt op ift., at lade den svømme i op til 30 min.
  • At hunden får redningsvest på, hvis ikke den er en habil svømmer – eller hvis din hund ligger ”tungt” i vandet – for at undgå ”water-tail”.
  • At hunden har snor på de første gange den er i vandet, så du bedre kan hjælpe/guide.
  • At der medbringes regntøj eller skifte tøj.
  • At der medbringes håndklæder eller tørredækken.
  • At hunden skylles & vaskes med shampoo efter svømning.
  • At man, især når det er koldt udenfor, benytter sig af føntørreren for at tørre hunden bedst muligt.
  • At I kontakter Pote Paradiset hvis I ønsker hjælp og vejledning de første par gange I skal svømme 

Åbningstider, priser & booking

Der vil være mulighed for at købe en enkelt tid (45 min), et 10-turskort, 6 mdr’s abonnement & årskort.

Et abonnement/en booking er personligt – og må kun anvendes til dine egne hunde!

Der må max. være 2 hunde i bassinet af gangen.

Skal I arrangere en svømmedag i jeres hundeklub, kennel eller lignende, kontakt Pote Paradiset vedr. booking.

Åbningstider

Alle ugens 7 dage fra kl. 07.30 – 21.00

Priser (DKK)

1 HundFlere Hunde
Årskort4.000 kr.+1.000 kr.
6 mdr’s abonnement2.500 kr. +600 kr.
10 turs kort1.200 kr.+400 kr.
45 min150 kr.+50 kr.

Hundeklubber/grupper:

Vi tilbyder booking af svømmehallen i x antal timer, hvor I kan komme en gruppe og hygge jer med svømning sammen. Det koster 100 kr. pr. hund. – For booking ring på tlf: 6145 6297.

Antal timerCa. antal hundeMindste betaling
24-6500 kr.
36-9700 kr.
48-12900 kr.
510-151100 kr.
612-181300 kr.

Booking

Du skal booke en tid i svømmehallen ved at benytte følgende link :

https://poteparadiset.foreninglet.dk

Det er VIGTIGT at I indtaster en korrekt e-mail adresse, idet I får tilsendt kvittering for betaling og en kode til døren. – Hvis I ikke modtager en mail få minutter efter jeres booking kan I checke jeres spam-filter…..Og hvis ikke I finder mailen her kontakter I os bare, så har vi mulighed for at sende koden igen.

Kontakt

Enggårdvej 13, Snejbjerg, 7400 Herning
Tlf.: +45 6145 6297
E-mail: info@poteparadiset.dk
CVR: 29014469
Facebook: PoteParadiset.dk